Mine forældres sidste trikotage forretning lå i København, i virkeligheden blev den bestyret af Tante "Hans" som var en fjern slægtning hvis oprindelse i familien fortaber sig. Jeg husker mest tante Hans for hans utrolige byggesæt som han forhandlede ganske billigt. I de bedste år forhandlede han dog mange andre ting, så som vanter og køletasker og trenchcoats fra amerikanske virksomheder. Egentlig troede jeg ikke der fandtes nogen billeder fra dengang min slægt drev trikotage, men oppe på loftet fandt jeg dette fine motiv. PÅ bagsiden står der: Vær venlig ej at fordele. Hans kunne være ganske privat. Særligt i sine sidste år hvor han måtte kæmpe mod flere og flere større tøjkæder. Det var også et stort chok da de lukkede for sporvognstrafikken i den lille gade. Jeg husker ikke min alder da jeg var der sidst. Men min storebror havde købt en pakke dansk skrå som vi afprøvede i opgangen til højre for Ikast Trikotage.  Hvorfor den hed det ved jeg ikke. Tante Hans havde så vidt jeg ved aldrig sat sine ben i Ikast. Men det var nok det samme som med Norsk fars. Det lød for godt til at være sandt.